Der er mange måder at være familie på. Denne børnebog handler om computeren Rufus’ første dag i børnehaven Firkløveren. Rufus er god til at huske og hans opgave er at huske hvem der henter hvert barn. Rufus starter ud lidt stiv og gammeldags tænkende og bliver hurtigt overvældet og bryder sammen!
Efter en opdatering fra børnene i børnehaven omkring familieformer bliver Rufus mere rummelig og forstående over for de mange forskellige familie-konstellationer der findes.

Bogens overordnede formål er, at alle læsere skal føle sig ligeværdige og som rigtige familier uanset familieform.

Brug bogen som inspiration til at fortælle børn om hvordan familier ser ud. Lad også barnet fortælle om sin familie. Find en familie i bogen der ligner jeres familie og tal sammen ud fra den.

30 sider rigt illustreret med gennemtænkte og glade tegninger, tilsat let forståeligt sprog. Alle børnene i bogen hviler i sig selv og deres familieform.

Følgende familiekonstellationer er repræsenteret i bogen:
Skilsmisse 7-7
Kernefamilien
Mor-mor
Venskabsfamilien
Skilsmisseforældre med nye kærester og ny lillesøster
Ene-adoptant
Den ene forælder er død
Solomor
Far er skredet
Far-far

Format:
E-bog der kan læses på tablet, smartphone, computer og e-bogs læser. Bogen leveres i PDF-format og A4-størrelse, så den er meget print-venlig, hvis du ønsker at printe den.
Hvis du har bogen på iPad, f.eks. inde i iBooks, så åben bogen og tryk på "DEL" ikonet øverst. Nu kan du printe trådløst, eller emaile bogen til din PC eller Mac og printe derfra.
Udgivet d. 4. august 2017.

Holdet bag bogen:

Signe Fjord (født 1974): Solomor til Zinelle (født 2012).
Cand.jur., coach og rådgiver om bevidst familiestiftelse. Foredragsholder og forfatter til bøgerne ”Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen”, "Mor og Kærlighedsbarnet - En solomor-barn-familie bliver til".

Sune Watts (født 1972): Singlefar.
Uddannet illustrator fra The Glasgow School of Art.
Med fortid som tegner på bl.a. Weekendavisen, Svikmøllen og Danmarks Radio, tegner han i dag primært for børn.

Følg bogen på facebook

Sagt om bogen:

"En charmerende, generøs og indtagende bog, der omfavner alle børn, og anerkender at nutidens familier har mange former og størrelser.” 
Bella DePaulo, Ph.d., Forfatter

*

"Signe Fjord har gjort en dejlig samtalebog for børn og deres forældre, der handler om mange af de forskellige familie konstellationer der findes i Danmark i dag. Den hedder "Hvem henter mig?", og vi møder blandt andre pigen Gloria, der er blevet til via surrogacy."

Mikkel Raahede
Formand DARE Danmark
Far til tre døtre via surrogacy i en familie på to fædre og fem børn.

*

"
Super duper god bog som på en sjov og letforståelig måde bringer budskabet til børn (og mange voksne også); alle de måder, man kan have forældre på. Naturligvis er der de biologiske forældre, men virkelighedens verden kan være noget helt andet, og såvel Rufus som alle andre kan have svært ved lige at lære det. Men pointen i bogen er tydelig; det vigtigste er, at børnene har det godt, er ønskede, får omsorg og masser af kærlighed. De gamle former for kernefamilier bliver sjældnere, men er heller ikke nødvendige mere." 
Ole Schou, direktør, Cryos International. August 2017
"Deltidsfar"

*

”Hvem henter mig” er en af de mest fantastiske børnebøger, jeg har læst og set meget længe. Dens budskab og illustrationer er så hjertevarme og dejlige, at jeg får lyst til straks at læse den for mine egne børn, selvom de endda er uden for aldersgruppen af børn, der normalt får læst billedbøger.
”Hvem henter mig” hjælper børn i ALLE typer af familier til at mærke at de og deres familie er helt perfekte, som de er. Bogen er også rigtig vigtig, hvis dit barn vokser op i en familie med mor, far og børn. Den vil gøre dit barns syn på familier mere rummeligt og hjælpe dit barn til at møde nye venner på en fordomsfri måde.
Bogen spreder på smuk og fin vis budskabet om, at der er kærlighed i alle familier – og at det er netop det, der gør en familie til en familie.
Mine varmeste faglige og personlige anbefalinger til ”Hvem henter mig” skrevet af Signe Fjord.
Anette Straadt, Sundhedsplejerske Æblebørn. Fraskilt singlemor til 3 børn på fuld tid.

*

“Den nye børnebog "Hvem henter mig?" som Signe Fjord har lavet, er helt fantastisk. Den forklarer de mange forskellige familieformer vi har i samfundet. Den er flot illustreret og har en sød historie, så det er forklaret smukt i børnehøjde. Jeg er simpelthen vild med den.”
Jasmin Sommer Alsholm
Donorbarn og stifter af facebook gruppen – Donorbarn – sæddonor – ægdonor med over 4000 medlemmer i august 2017.
Mor, delemor, opvokset i mor-far-barn familie.

*

"Jeg har lige læst den højt for vores datter på 7,5 år og hendes veninde på 8,5 år. Er du vimmer en god snak vi fik. Vores familie var på flere sider. Venindes familie var også på på flere sider. De kendte begge solo mødre med børn og de begge kendte børn der var flygtninge. Det var bare en skide god snak. Tak for en god bog."
Maria
Lesbisk sammenbragt par, med et fælles donorbarn og et barn fra tidligere.

*

Jeg har læst børnebogen Hvem henter mig?.
Efter at have læst bogen og set illustrationerne kan jeg varmt anbefale den. Som enlig mor til 3, samt mit daglige arbejde som pædagogisk assistent, kan jeg nemt relatere til alt det der sker i bogen. I mit pædagogiske arbejde vil jeg kunne bruge denne bog som pædagogik redskab til at forklare og beskrive hvordan de forskellige familiemønstre kan se ud. Ved hjælp af de fine illustrationer kan børnene selv se med. Den er god fordi den beskriver alle former og ikke kun går i dybden med en familieform. Den ligger op til dialog og reflektion om hvordan andre familier ser ud. Det gælder faktisk både børn og voksne.
Pia Bromberg. Pædagogisk assistent.
Enlig mor til 3.

*

”’Hvem henter mig?’ er skrevet i øjenhøjde præcis som en børnebog skal gøre. Vigtigst er dog, at den bidrager til at nuancere, hvad begrebet ’familie’ kan rumme anno 2017. Der findes børnelege nok, hvor den eneste familieform er den klassiske ’mor-far-børn’. Efter de første tre gennemlæsninger spurgte min Emma til familieformen, hvor moren var død. Vi havde efterfølgende en vigtig snak om, hvad der skulle ske med hende, hvis det måtte ramme os (bank under bordet). En fin og rørende bog. Tak, Signe og Sune!”
Lene Mortensen, mor-barn-familie

*

Kære Signe og Sune, tusind tak for en superskøn bog om Rufus, der lærer om de mange forskellige familieformer. Den indbyder let til samtale om familieformer - vores egen lille familie er en kombi af to af de nævnte. Bogen er rigtig god til at sætte ord på de andre familieformer end far-mor-børn, og børnene derved kan se, at deres familieform også er helt ok.
Mette.
Solomor til Liv og Lea
Dyrlæge

DKK 143.00 after moms